Tidspunkt: 29-31. maj 2020.

Sted: Gildesgård, Kamstrupvej 60, 4000 Roskilde. Læs mere om parkering og transportmuligheder her.

Billetter: Køb billetter til næste års festival her.

Mad: Vi sørger for at der gennem hele arrangementet vil være mulighed for at købe mad og drikkevarer. Læs mere her.

Overnatning: Teltplads m. el og toilet tæt på festivalen er inkluderet i billetprisen. Læs mere her.

Frivillig: Der er mange måder at være frivillig på festivalen. Læs mere her.
Om Ild i Gilden

Ild i Gilden er Roskildes uformelle akustiske nonprofit folkefestival. For fjerde gang afholdes der på Gildesgård i Kamstrup tre dages hyggelig festival for 500-800 deltagere, hvor der lægges vægt på at præsentere, udleve, nytænke og udfordre forståelsen af folkemusikken. Der er fokus på samspil, bålhygge og umiddelbar kreativ udfoldelse.

Vi ønsker at skabe en lokalt forankret, frivilligdrevet og samskabt festival, som bidrager til at bringe kulturen ud i de mindre lokalsamfund, og de mindre lokalsamfund ind i kulturen - og som sætter den unge folkemusik på landkortet.

Vi tror på at frivillighed = kvalitet, og at vi kan mere sammen end hver for sig. Derfor er Ild i Gilden 100% frivilligt organiseret af – og afhængig af kunstnerisk og socialt indhold fra – lokale, nationale og globale ildsjæle.

Har du lyst til at bidrage med en workshop, konkurrence, koncert, idé, dans, fortælling eller andet, så send os en mail på: booking@ildigilden.dk.