Don Papas Disciple
    Don Papas Disciple er bandet du aldrig har hørt om - med musikerne du godt
      kender. Vi vil vædde med, at hvis du skulle lave dit drømme-lineup af danske
      musikere til en irsk folk session, så ville den indeholde mindst én af de
      fem garvede session-veteraner, der tilsammen udgør denne humørfyldte
      kvintet. Det er sjældent de fem venner spiller koncert sammen, men Ild i
      Gilden 2022 har lokket dem ud af busken (og hjem fra udlandet) til at
      underholde jer med den musik de elsker at spille sammen på værtshuse i ind-
      og udland. Skænk dig selv et stort glas af din yndlingsrom og lad Don Papas
      Disciple tage dig på musikalsk eventyr til Irland og dets atlantiske
      nabolande.
    
    Embla Johanne Hansen
    Embla Johanne Hansen leverer melankolsk poesi over mange af livets emner.
      Embla leverer en helt unik optræden, hvor poesien kombineres med en dygtig
      og alsidig musiker, der laver lydlandskaber bag hendes ord samt solistisk
      improvisation mellem oplæsningerne.
    
    Esko Järvelä Epic Male Band
    Esko Järvelä Epic Male Band er en “thrash-folk-combo” baseret i Helsinki,
      Finland. Den prisbelønnede frontmand Esko Järvelä spiller også med bands som
      Frigg, Baltic Crossing og Tsuumi Sound System, så der er garanteret skyhøjt
      niveau på scenen til denne energiudladning af en koncert.
    https://www.youtube.com/watch?v=KMcxuHA3n1k
    
    Fortællinger m. Annemarie Krarup
    Gravers Graversen
      er en historiefortæller af det særegne. De fleste af hans historier tager
      udgangspunkt i hans eget liv, hvor Gravers ofte kommer i uheldige
      situationer. Historierne fortælles med selvironi og humor og er
      underfundige, fulde af overraskelser og stærkt underspillede.
    Trine Krarup
      fortæller grønne fortællinger. Trine har et stort hjerte for vores blå og
      grønne planet. Hendes grønne fortællinger er med til at vække omsorg for
      naturen, dyrene og menneskerne omkring os. Trine fortæller ofte til
      arrangementer om klima, biodiversitet og bæredygtighed, men også for
      private.
    Annemarie Krarup
      er historiefortæller, sanger og musiker med base i Roskilde-Lejre-området.
      Hun fortæller især fra den store nordiske kulturskat og graver de skønneste
      eventyr frem fra glemslen. Hun har udgivet eventyrsamlingen
      Skamløse eventyr og er i
      gang med en ny om Eventyrlige kvinder.
    
    Gypsy Vendetta
    Gypsy Vendetta spiller frisk og ekspressiv gypsy-jazz med rødder i
      1930'ernes swingmusik. Bandet bringer genren ind i det 21. århundrede ved at
      spille et repertoire af både egne og andres kompositioner i en fejring af
      gypsy-swing, balkan, moderne jazz og den legendariske guitarist Django
      Reinhardts arv.
    http://gypsyvendetta.dk/
    https://www.youtube.com/watch?v=NpJz8xMEUCI
    
    Kaisin
    Kaisin forener klassisk sang og elbas i kærligheden til danske salmer,
      fransk impressionisme og armensk folke- og liturgisk musik. Kaisin er
      dansksproget originalmusik, som udfordrer grænserne mellem den
      improvisatoriske tilgang fra f.eks jazz og den gennemkomponerede klassiske
      musik.
    https://www.youtube.com/watch?v=mscuq0Ox1Js
    
    Kontraband
    KontraBand har fundet, udgravet og rekonstrueret en imponerende skat af
      traditionelle melodier og danse fra Roskildeegnen. Et trebindsværk udgives
      på Roskilde Museums Forlag. Kom og hør den særegne musik og sæt jeres
      fodaftryk på de gamle danse. Forsøgskvadrillen viser et par af dansene, og
      så er det jeres tur!
    KontraBand: Poul Bjerager (violin), Anna Egholm Pedersen (violin), Bjarne
      Lund-Jensen (violin), Bjarne Grue Knudsen (harmonika) og Al Damlund
      (klarinet).
    http://kontradans.dk/
    
    Marvara
    Marvara er kraftfuld popfolk skrevet og anført af den Belgiske
      sækkepibespiller Marieke Van Ransbeeck. De øvrige bandmedlemmer er velkendte
      navne som percussionisten Mårten Hillbom (SE), bassisten Frederik Mensink
      (DK), cittern-virtuosen Villads Hoffmann (DK) og harmonikaspilleren Hilke
      Bauweraerts (BE). Musikken reflekterer Mariekes oplevelser og minder fra en
      fantastiske musikalsk rejse i de nordiske lande. Der synges omkvæd med
      chokolade-pandekager og et interaktivt sceneshow fremtryller musik der gør
      dig glad i låget og inspirer til at du fremviser dine bedste dansetrin.
    https://www.youtube.com/watch?v=yyMY3qdId6E
    https://www.marvaramusic.com/
    
    Orkestr Partisanski
    Med et mål om at overtage verdensherredømmet med skrigende saxer og
      voldsomme vokaler, leverer Orkestr Partisanski festlig musik med autentiske
      beats fra det ægte Sovjet. Lyden af oprindelig kommunisme før den blev
      autoritær. Russisk som det kunne have været.
    https://www.youtube.com/watch?v=HgfHh1P7HoI
    
    Rasmus Nelausen
    Rasmus Nelausen er sangskriver, sanger og guitarist som er i gang med at
      slå sit navn fast på den danske musikscene. Musikken tager udgangspunkt i de
      følelser der ustandseligt vælter rundt i kroppen hos alle mennesker.
      Kærlighed, glæde, sorg og tvivl er blot nogle af emnerne du kan forvente når
      Rasmus Nelausen inviterer dig ind i sit indie/folk univers, der trækker
      tråde til både den traditionelle folkemusik og moderne indiepop.
    https://www.facebook.com/rasmusnelausenmusic/
    https://www.youtube.com/watch?v=le_WOO8CuZU
    
    ROD
    ROD er Danmarks største træf for unge der dyrker folkemusikken. Det årlige
      arrangement samler et par hundrede musikere i alderen 15-25 år og har dannet
      rammen for mange koncerter og grobund for flere bands. Til Ild i Gilden vil
      ROD præsentere en række numre som bl.a. er øvet op under årets træf i
      påsken.
    https://rodfolk.dk/
    https://www.youtube.com/watch?v=bGl8pARFHwY
    
    Spöket i Köket
    Svensk/dansk/belgiske Spöket i Köket præsenterer et sandt
      overflødighedshorn af fyrig, fængende og formidabel folk på Ild i Gilden
      2022. Dette ti mand høje orkester har et helt unikt og powerfuldt udtryk,
      som bevæger sig i grænselandet mellem traditionel folkemusik og moderne
      bigbandmusik. Repertoiret er et smagfuldt opkog af ny og gammel vise- og
      spillemandsmusik fra både Sverige, Danmark, Norge, De Britiske Øer og ikke
      mindst fra Canadas provinser.
    https://www.youtube.com/watch?v=P27_5vhPJQ0
    
    Trio Svin
    Bandet er født af svenske Skurups Folkhögskola, med det formål i livet at
      nedbryde musikalske grænser og lave oprør mod samtlige sentimentale svenske
      polkaer. Det ultimative mål er dog at bevise at der ikke findes musikalske
      dårlige ideer eller for hurtige melodier.
    Tungt svingende folkemusik, sirligt krydret med alt fra metal, rap,
      traditionelt folkemusik til drum'n'bass. Trio Svin leverer et velplaceret
      æselspark i mellemgulvet med deres kompromisløse sound. Trio Svin sparer
      ikke på tandsmøret og ser til, at folkemusikken aldrig bliver den samme
      igen.
    https://triosvin.dk/
    https://www.youtube.com/watch?v=MHJGZK-NlJQ
    
    Trio Törn
    Trio Törn bringer den svenske folkemusik ind i fremtiden! Trioen
      eksperimenterer konstant med deres instrumenters potentiale, og lader
      nøgleharpe, cello og violin mødes i fængende melodier og harmonier. Vær med
      på Ild i Gilden 2022, når Trio Törn skubber til traditionen i et musikalsk
      møde, der også efterlader plads til improvisation.
    https://triotorn.se/
    https://www.youtube.com/watch?v=FDaysrBr1iY
    
    VÍÍK
    VÍÍK spiller nordisk folk fusion med inspiration fra både østeuropa, USA og
      Asien. Det norsk/svensk/danske band forener nordisk vokaltradition med
      elementer af jazz, rock og funky balkan i deres moderne kompositioner.
    I front for VÍÍK er den norske folkesanger og komponist Elisabeth Vik, som
      lokker publikum ind i et fortryllende univers af mystiske
      middelalderballader og -eventyr.
    https://www.viikmusic.com/
    https://www.youtube.com/watch?v=yDoyIo9-nCA