- 
        Adresse:
        Kamstrupvej 60, 4000 Roskilde.
        Gæster bedes nøjes med at feste/spille/danse/larme på denne adresse, da
        vi gerne vil bibeholde de gode relationer til vores naboer.
      
 
      - 
        Transport: Bus 212 fra Roskilde station bringer folk til
        hoveddøren. Stoppestedet hedder Kamstrup, Gadekæret
          (Kamstrupvej). Se også afsnittet om
        parkering nedenfor.
      
 
      - 
        Camping: Vi har dedikerede campingområder til telte,
        kaldet camping nord og camping syd (hhv. lilla og hvid på
        kortet), samt mulighed for at deltage med egen campingvogn eller lign. på
        vores langtidsparkering (orange på kortet).
      
 
      - 
        Faciliteter: Se afsnittet om
        faciliteter på pladsen, samt
        parkering.
      
 
      - 
        Jam: Åben akustisk jam
        er en central del af vores festival, og opfordres fra
        foreningens side. Vi glæder os til at spille med jer!
      
 
      - 
        Mad og drikke: Læs mere her. Mad
        tilberedt af festivalen kan købes i forsalg,
        drikkevarer købes i baren.
      
 
      - 
        Frivillig: Som frivillig får man fuld adgang til
        festivalen. Læs mere her.
      
 
      - 
        Billetter: Du kan købe billetter til næste års festival
        her på siden.
      
 
      - 
        Opvarmningsdag: Læs mere
        her.
      
 
    
  
  
    
  
  
    
    
      - 
        Der vil være toiletvogn på festival-arealet, nær den
        private indkørsel til Gildesgård fra Kamstrupvej.
      
 
      - 
        Det vil være muligt at oplade elektriske enheder ved
        barområdet (220V).
      
 
      - 
        Festivalgæster vil kunne benytte sig af bade i en
        idrætshal fem minutters gang fra festivalområdet.
      
 
      - 
        Tilgængelighed: Festivalpladsen udgøres mestendels af en
        lettere rustik (ikke-plan) græsplæne. Vi er i dialog med eksperter omkring
        hvordan vi kan optimere handicaptilgængeligheden på festivalen. Har du
        spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os. Der kan arrangeres
        speciel toiletadgang.
      
 
      - 
        Har du andre spørgsmål? Skriv til os på
        info@ildigilden.dk. Vi vil
        selvfølgelig gerne hjælpe alt det vi kan!
      
 
    
  
  
    
    Der vil være følgende parkeringsarealer:
    
      - 
        Kunstnerparkering: For at sikre at vores kunstnere
        og leverandører kan læsse af og på, vil vi dedikere et areal foran
        gården hertil. Adgang hertil er kun for dem som har egentlig behov for
        aflæsning og tilladelsen fås ved henvendelse til festivalen.
      
 
      - 
        Gæsteparkering: I forlængelse af festivalpladsen mod øst
        er et stort parkeringsområde med indkørsel fra Kamstrupvej. Det er gratis
        for gæster at parkere her under hele festivalen. OBS: Det er ikke tilladt
        at parkere på Freds Skolens areal som tidligere år.
      
 
      - 
        Vigtigt: Af hensyn til festivalens naborelationer
        bedes gæster undgå at parkere på græsset.
      
 
    
  
  
    
    Hele festivalen er åben for buskspil/jam mellem de programsatte
      aktiviteter. Foreningen ser åbne jams som en central del af Ild i Gilden, da
      det omfavner nye som garvede musikanter, skaber samvær og forbinder os. Det
      er med til at formidle en del af folkemusikkens sjæl på festivalpladsen som
      lige præcis er formålet med festivalen.
  
  
    
    Der er grundlæggende tre forskellige måder at få fat på måltider til Ild i
      Gilden 2022:
    
      - 
        
Festivalen arrangerer madlavning, og du skal forudbestille dine måltider
          senest en uge før festivalen starter. Alle måltider er veganske og
          tilberedes af festivalens frivillige (der vil dog blive tilbudt
          mælkeprodukter til morgenmaden).
        
          Morgenmad serveres mellem 8:00 og 10:00
          Frokost serveres mellem 12:00 og 14:00
          Aftensmad serveres mellem 17:30 og 19:30
        
        Fælles for alle måltider er at vi ca. 30 min. efter afsluttet servering
          sætter evt. overskudsmad og ikke afhentet mad til salg for at undgå
          madspild.
        Madbilletterne skal bestilles på forhånd - senest søndag d.
          29. maj. Du køber dine madbilletter som del af
          det almindelige billetsalg.
       
      - 
        På pladsen findes Øko Fritten som også deltog i 2019. De sælger
        pommes fritter, som er håndskårne og dobbeltfritrerede i vegetabilsk olie.
        Til kartoflerne kan man købe en pølse med enten, okse, gris eller vegansk.
        Som noget nyt serveres også crepes - enten som en sød snack eller som
        madpandekage med fyld. Herfra tilbydes desuden økologisk slush ice med
        enten hyldeblomst eller solbær.
      
 
      - 
        Medbring selv eller bestil udefra.
      
 
    
    I baren forefindes et bredt sortiment af drikkevarer. Der er gratis adgang
      til drikkevand. Kaffe laves på en kaffestation, hvor man selv brygger den
      næste kande og afregner som man finder passende.
    Festivalen kan ikke finansieres uden vi tjener penge på baren, så vi beder
      vores gæster om venligst ikke at medbringe drikkevarer købt udenfor
      pladsen.
  
  
    
    Ild i Gilden er 100% drevet af frivillige kræfter - uden vores skønne
      frivillige ville festivalen ikke eksistere! Har du lyst til at gøre
      festivalen til virkelighed, tager vi imod enhver hjælp med kram og
      kyshånd.
    Tilmeld dig dig via denne formular eller læs mere
      om de forskellige hold herunder.
    
      - Madhold
        - madlavning, anretning og servering
 
      - Barhold
        - øl, billetter og madsalg (kræver alder 18+)
 
      - Afviklere
        - brandvager, indkøbsture, chauffører til at hente folk på stationen eller
        i lufthavnen, osv.
 
      - Oprydning
        - søndag aften og mandag formiddag - gratis mad og en del at drikke til
        disse helte
 
    
    En frivillig som har hjulpet festivalen i minimum 8 timer
      (heraf minimum 4 timer under selve festivalen) får gratis armbånd og et
      lille klippekort til baren, samt mad og drikke under arbejde.
    Hvis du har andre kreative forslag som du gerne vil realisere på Ild i
      Gilden 2022, eller kunne tænke dig at blive medarrangør af festivalen, så
      skriv endelig til info@ildigilden.dk
      eller ring til Mark på tlf. 30 28 60 39.
    Vi er meget åbne for folk med skøre og spændende idéer. Hvis du kunne tænke
      dig at bygge en scene, skulptur, skilte, tribuner eller måske en rullende
      bar så henvend dig hellere end gerne. Vi vil gerne støtte op om projektet
      med de ressourcer festivalen har til rådighed.
    Arbejdsdagene er meget afslappede og uformelle. Vi klargører udstyret til
      festivalen, bygger udsmykning, skilte, telte, laver havearbejde og meget
      mere. Dagene starter typisk kl. 10 og slutter kl. 18, og vi forsyner
      deltagere med mad og drikke.
    I år finder arbejdsdagene sted:
      
        Lørdag d. 30/4 2022 fra kl. 10:00 
        Lørdag d. 7/5 2022 fra kl. 10:00
          (og fælles videre til fest på Gimle) 
        Lørdag d. 21/5 2022 fra kl. 10:00
          (mulighed for overnatning til næste arbejdsdag) 
        Søndag d. 22/5 2022 fra kl. 10:00 
        Tirsdag d. 31/5 2022 fra kl. 16:00 
        Onsdag d. 1/6 2022 fra kl. 16:00 
        Torsdag d. 2/6 2022 fra kl. 10:00
          (se opvarmningsdag) 
        Mandag d. 6/6 2022
          (nedpakning og oprydning - HJÆLP HER ER UTROLIGT VIGTIG)
         
      
    
  
  
    
    Det er her du har mulighed for at være med til at præge festivalens
      udsmykning og stemning. Vi jammer, hygger, opsætter telte, sætter baren op,
      køler fustagerne ned, slår græs og tager hul på festivalstemningen! Alt
      sammen i godt selskab mellem bekendte samt nye ansigter i Gildens hyggelige
      fælleshus, bag laden, i haven, i gården. Vigtigst af alt opfordrer vi til
      fest om aftenen, så medbring gerne instrumenter, så serverer vi meget billig
      øl til alle jer der kommer og hjælper festivalen med at blive til.
    
      - Dato: Torsdag d. 2/6 2022
 
      - Øl: Vildt billigt
 
      - Overnatning: I eget telt, tæppe eller campingvogn på
        campingarealerne.