Tidspunkt: 26-28. maj 2017

Sted: Gildesgård, Kamstrupvej 60, 4000 Roskilde

Pris: Fra 1 kr. (Køb billet her: http://ildigilden.dk/billet/)

Mad: Vi sørger for at der gennem hele arrangementet vil være mulighed for at købe mad og drikkevarer.

Overnatning: Teltplads m. el og toilet tæt på festivalen er inkluderet i billetprisen.

Transport: Bus 212 går lige til døren, og vi stiller parkeringsplads til rådighed.
Om Ild i Gilden

Ild i Gilden er Roskildes nye akustiske nonprofit folkefestival. I 3 dage forvandles Gildesgård i Kamstrup til en hyggelig festival for ca. 200 deltagere, som lægger vægt på at præsentere, udleve, nytænke og udfordre forståelsen af folkemusikken. Der er fokus på samspil, bålhygge og umiddelbar kreativ udfoldelse.

Vi ønsker at skabe en lokalt forankret, frivilligdrevet og samskabt festival, som bidrager til at bringe kulturen ud i de mindre lokalsamfund, og de mindre lokalsamfund ind i kulturen - og som sætter den unge folkemusik på landkortet.

Vi tror på at frivillighed = kvalitet, og at vi kan mere sammen end hver for sig. Derfor er Ild i Gilden 100% frivilligt organiseret af – og afhængig af kunstnerisk og socialt indhold fra – lokale, nationale og globale ildsjæle.

Har du lyst til at bidrage med en workshop, konkurrence, koncert, idé, dans, fortælling eller andet, så send os en mail på: booking@ildigilden.dk.